HISTORIE

Aalborg See (Den tyske vandflyveplads i Aalborg)

Af Orla Kops, 01-04-2010

Umiddelbart efter besættelsen af Danmark den 9. april 1940 etablerede tyskerne tre flyvepladser i Aalborg. Den ene var en vandflyveplads, som blev benævnt Seefliegerhorst Aalborg eller Aalborg See. På luftfotoet ses både den store hangar, hvor vandflyene blev vedligeholdt og repareret, og den lange vandflyvebro, hvor vandflyene lå klar til at blive indsat. Flyvepladsen dækkede ca. 5 km2 og blev i løbet af krigen udbygget med alle faciliteter.

Vis på kort